Colorado

Colorado er en amerikansk stat, der grænser til Nebraska, Kansas, Oklahoma, New Mexico, Arizona, Utah og Wyoming. Den er kendt for bjergkæden Rocky Mountains, hvis højeste punkt ligger i staten. Statens hovedstad og største by er Denver. Statens indbyggertal var i 2012 5,2 millioner.

Staten er opkaldt efter floden Colorado River, som er navngivet efter det spanske ord colorado, som betyder farvet – det hentyder til flodens rødbrune kulør.

De vigtigste landbrugsaktiviteter i Colorado er produktion af kvæg og korn. Føderale myndigheder har flere vigtige institutioner i Colorado, blandt andet er både luftforsvarsakademiet og luftforsvarskommandoen, NORAD, placeret i Colorado Springs-området. Turisme er også vigtig for Colorados økonomi med skicentre i byer som Aspen. Denver er et vigtigt centrum for transport og finans.

Anasazi-indianerne var muligvis de første bosættere i det sydvestlige Colorado. Læs mere her.

TIDSLINJE:

11-1200-talletCliff Palace, sammen med Balcony House i Mesa Verde,  blev beboet af op til 300 puebloer (Anasazi) ad gangen indtil 1300-tallet, hvor de forlod stedet efter at have udpint området. Stedet blev opdaget af to cowboyer i 1888. Læs mere her.

1682 – Den franske opdagelsesrejsende, René-Robert Cavelier, Sieur de La Salle, nærmede sig området øst for Rocky Mountains, bedre kendt som Colorado i dag.

1765Juan Maria Rivera ledte en spansk ekspedition ind i San Juan og Sangre de Cristo bjergene i søgen efter guld.

1803USA købte det østlige Colorado fra Frankrig som en del af Louisiana-købet.

1806 – Løjtnant Zebulon M. Pike og en lille gruppe soldater opdagede et bjerg, som blev opkaldt efter PikePikes Peak kan du læse mere om her, og se nogle flotte billeder her.

1848 – Mexico mistede landområderne Californien, Nevada, Utah, samt dele af Arizona, Colorado, Wyoming og New Mexico, da fredskontrakten blev underskrevet den 2. februar i Guadalupe Hidalgo, en forstad til Mexico City. Læs mere her.

1854Ute krigerne dræbte 15 personer ved Fort Peublo på Juleaftensdag.

1858 – Byen Denver blev grundlagt efter et guldfund.

1859 – Guldfeberen begyndte i Colorado, og ebbede ud igen i begyndelsen af 1860’erne, hvorefter mange af byerne blev forladt.

1861Colorado blev et amerikansk territorium i 1861 og en delstat i 1876, hundrede år efter USA’s uafhængighed.

1864Massakren i Sand Creek fandt sted den 29. november midt under borgerkrigen, hvor en lokal 700-mand milits angreb en fredelig Cheyenne og Arapaho-landsby og dræbte fra 70-164 indianere, hvoraf to tredjedele var kvinder og børn. Læs mere her.

1871Colorado Springs blev grundlagt af General William J. Palmer.

1876Colorado blev den 38. stat.

1878 – Telefoner blev installeret i Denver. Læs mere her.

1883 – Elektrisk lys blev installeret i Denver.

1886Denver Tramway blev oprettet i byen. Læs mere her; Den sidste offentlige henrettelse via hængning fandt sted i byen.

1890 – Den 20. oktober fandt Robert Miller “Bob” Womack en rig åre med guld i Cripple Creek, som kickstartede den sidste store guldfeber i staten. Tusinder af mennesker flokkedes til stedet, og inden længe, gjorde W.S. Stratton historiens største guldfund og grundlagde det berømte Stratton’s Independence Mine and Mill. Womack selv, døde fattig den 10. august, 1909. Læs mere om ham her.

1894Colorado State Capitol blev åbnet.

1910 – Den 8. maj blev det første langdistanceopkald fra Denver til New York City foretaget.

1911Colorado National Monument vest for Grand Junction, blev oprettet efter præsidentens ordre.

1913 – Snestorm over Colorado dækkede Denver med 1,1 meter sne. Læs mere her.

1914Ludlow Massakren var et angreb udført af Colorado National Guard og Colorado Fuel & Iron Company lejrvagterne den 20. april, på en teltkoloni med 1200 strejkende kulminearbejdere og deres familier. Adskillige mennesker dør. Ejeren af kulminen, John D. Rockefeller, Jr. blev massivt kritiseret for massakren.

1917William Frederick Cody, bedre kendt som Buffalo Bill, døde af nyresvigt den 10. januar i Denver, og blev begravet i Lookout Mountain med udsigt over de store sletter.

1942Camp Amache blev oprettet som interneringslejr for de japanske amerikanere, der blev flyttet fra deres hjem på vestkysten  efter angrebet på Pearl Harbor d, 7. december 1941.

1961North American Aerospace Defense Command (NORAD) og dets bunker bliver bygget ved Cheyenne Mountain. Bunkeren, der primært skulle fungere som advarselspost for rum og luftangreb, blev taget i brug i 1966.

1962-65 – Da man skilte sig af med giftigt vand i en dyb brønd ved Rocky Mountain Arsenal, medførte det jordskælv og hundredvis af rystelser i Denver-området.

1976 – Et skybrud ved Big Thomson Canyon skabte massive oversvømmelser i Larimer County og dræbte mere end 145 mennesker.

1982 – Statsøkonomiens struktur rystes, da oliegiganten Exxon meddeler at de lukker felter i Rio Blanco, Mesa og Garfield amterne. Tusinder fyres og den økonomiske stabilitet i staten er ramt. Læs mere her.

1995Denver International Airport åbnede i 1995, efter man havde lukket den nedslidte Stapleton International Airport, der var fra 1925. Der er adskillige konspirationsteorier om  lufthavnens design, der oppefra ligner et svastika. Gavlmalerier ved baggageområdet, påstås også at henvise til fremtidige militær modstand og én verdensregering (New World Order). Usædvanlige ord der er skåret i gulvet skulle også pege med sataniske, masoniske eller lignende hemmelige koder i forbindelse med NWO. Fx: Cochetopa, Sisnaajini og Dzit Dit Gaii. Men det er faktisk Navajo for nogle geografiske steder i Colorado. “Braaksma” og “Villarreal” er navnene på kunstnerne Carolyn Braaksma og Mark Villarreal, der arbejde på skulpturerne og malerierne. Se mere om kunsten i lufthavnen her.

Den 18. maj forårsagede én person en skovbrand i Pike National Forest, der brændte næsten 12,000 tønder land, og 9 hjem. Otte uger senere, den 12. juni, medfører et intens skybrud (muligvis pga. skovbranden) oversvømmelser i Buffalo Creek. Læs mere her.

1997 – Retssagen mod Timothy James McVeigh, manden der planlagde og udførte bombeattentatet ved Alfred P. Murrah Federal Building i Oklahoma City, den 19. april, 1995, begynder den 28. februar i Denver. Læs mere her.

1999Massakren på Columbine High School blev udført den 20. april, af to elever fra skolen, Eric Harris og Dylan Klebold, skød og dræbte tolv andre elever og en lærer, mens yderligere 24 blev skadet. Efter drabene tog de to elever deres egne liv ved at skyde sig selv i få meters afstand fra nogle af ofrene. Datoen skydningen blev udført på har ført til mange forskellige teorier, blandt andet er det Adolf Hitlers fødselsdag og det er dagen efter såvel årsdagen for Waco-massakren og Oklahoma City-bombningen.

2002 – En skovbrand i Pike National Forest brændte i en hastighed på 500 tønder land i timen. Læs mere her.

2007 – Den største dokumenterede lavine skete ved Berthoud Pass, der begravede veje og biler i området. Læs mere her.

2011 – Inficerede Cantaloupemeloner fra en gård i Colorado er skyld i et listeria-udbrud

Dette indlæg blev udgivet i Nordamerika. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>